Hvis vi mennesker er i ubalance, så reagerer vores krop ved at give en besked enten på fysisk eller psykisk vis – dette kan være i form af øget træthed, smerter, generel uoplagthed eller konkret sygdom.
Sygdom og ubalancer giver ømhed i konkrete områder under fødderne, disse områder kaldes reflekszoner. Reflekszoner er forbundet med kroppens organer – når et organ er svækket, så giver det ømhed i den tilsvarende reflekszone.
Zoneterapeutisk behandling består i at analysere ubalancens karakter, hvorefter der udarbejdes en behandlingsplan med udgangspunkt i ubalancerne. Behandlingen består i trykmassage under fødderne, således at cirkulation og energi atter styrker organet. Endvidere vil der ved zoneterapeutisk behandling ligeledes være fokus på kost og motion.
Zoneterapi egner sig blandt andet til lindring af, problemer i bevægeapparatet, muskelspændinger, kolik ved spædbørn, hormonelle lidelser, hovedpine/migræne, astma/allergi, akutte og kroniske lidelser og generel styrkelse af krop og sind.