Akupunkturbehandling foregår ved, at der stikkes tynde nåle ind i musklerne. Nålene stimulerer nervesystemet og denne stimulering kan medføre smertelindring, øget blodgennemstrømning og afspænding af musklerne.

Under behandlingen, som ikke bør gøre ondt, kan føles en ”varme”, ”prikken” eller en let ”sovende” fornemmelse. Normalt indsættes 4-8 nåle i området med symptomer, smerter og funktionelle forstyrrelser. Behandlingen tager ca. 15- 20 minutter, og efter 3-5 behandlinger kan positive effekter vise sig som bedring af nattesøvn, reduktion af smerter og bedring af fysiske funktioner.
Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur. Eksempelvis vil ca. 50 % føle træthed efter behandlingen, og smerte symptomerne kan kortvarigt blusse op. Herudover kan der opstå mindre blødninger og ved inkompetent anvendelse, kan der i sjældne tilfælde ske uheld med perforering af de indre organer.

Behandlingen med akupunktur foregår som en del af en behandlingssession på 45 minutter. hvor vi kombinerer manuel behandling med akupunkturen.
Har du en henvisning fra lægen er der mulighed for tilskud.

Ring 86 54 18 99
Se holdtider